top of page

Frivillig

I Beredskab Vesthimmerland findes to grupper; brand- og indkvartering og forplejningsgruppen. Brandgruppen har med sin sprøjte,  to tankvogne, redningsbÃ¥d, lufttrailer og hovercraft cirka 40 udrykninger om Ã¥ret, hvortil de bliver kaldt til bl.a. pumpe- og stormflodsopgaver, og som assistance til større ulykker som f.eks. gÃ¥rd- og etagebrande.

 

En af indkvartering og forplejningsgruppens opgaver er at servicere brandmændene, når uheldet er ude. Det kan være at sørge for forplejning i form af mad og drikke. Gruppens yderligere opgaver er at koge 1000 kg muslinger på feltkomfuret til muslinge-festivalen, skipperlapsskovs til træskibssejladsen og risengrød til juleoptog.

 

De frivillige i Beredskab Vesthimmerland holder til i Løgstør og Aars, hvor materiellet er placeret. I beredskabet er der 33 brandmænd og 8 indkvartering- og forplejningsmænd, som har skrevet kontrakt. Der kan skrives kontrakt med beredskabet, når man er fyldt 16 år.

 

En anden vigtig opgave for beredskabet er førstehjælp. Hertil hjælper både brand- og indkvartering og forplejningsmænd til som et samlet hold til at stå vagt ved Løgstør Open Air, Farsø Søkoncert, Made in Denmark og Kimbrerfesten i Aars samt diverse små arragementer.

 

Som frivillig i Beredskab Vesthimmerland får man en masse kompetencer og oplevelser og ikke mindst, får man et rigtig godt sammenhold med unge som ældre. Der er meget stor aldersforskel, hvilken kun er med til at styrke fællesskabet.

  • Facebook App Icon
  • c-youtube
bottom of page